Beslutningsguide Omkostninger, kontrakter, ejerskab
Vælg mellem cloud, hybrid og egne servere
Der findes ikke ét rigtigt sted til alle systemer, så valget træffes system for system ud fra belastning, regler, hvem der skal drive det, og hvad det koster at skifte væk.
- Udgivet
- Opdateret
- Læsetid
- 9 min. læsning
- Redaktør
- David Lahuta
Kort fortalt
Der findes ikke ét rigtigt sted til alle systemer, så træf beslutningen system for system. En skiftende belastning, få IT-folk og en hurtig start taler for den offentlige cloud. En stabil, tung belastning, strenge dataregler og et team, der allerede driver servere, taler for egne servere. De fleste virksomheder med flere systemer ender med en blanding, en hybrid cloud. Fra den 12. januar 2027 må en cloududbyder ikke længere tage betaling for, at I skifter væk.1
Hvad er de tre muligheder?
NIST, det amerikanske standardiseringsinstitut, definerer en offentlig cloud som åben for offentligheden og placeret hos udbyderen.2 En privat cloud betjener én organisation og kan stå i eller uden for dens egne lokaler, så privat cloud og on-premise er ikke det samme.2
- Offentlig cloud. Jeres systemer kører i en udbyders datacentre og betales efter forbrug. Lejet software hører også hertil.
- Hybrid cloud. Hos NIST to eller flere clouds, der er bundet sammen, så data og applikationer kan flyttes mellem dem.2 I daglig tale betyder det nogle systemer i en offentlig cloud og nogle på jeres egne servere, forbundet med hinanden.
- On-premise. Jeres egne servere, i jeres egen bygning eller i et lejet rack i en andens datacenter (colocation).
I 2025 betalte 52,74 % af virksomhederne i EU med ti eller flere ansatte for cloudtjenester.3 Af dem brugte 85,15 % e-mail i cloud, men kun 30,12 % kørte deres system til ordrer, lager og regnskab (ERP) dér.3
Hvordan står de tre muligheder i forhold til hinanden?
Sammenligning
| Kriterium | Offentlig cloud | Hybrid cloud | Egne servere |
|---|---|---|---|
| Pris over flere år | Små startudgifter, derefter leje, der vokser med forbruget | Begge slags udgifter plus forbindelsen | Hardware betalt på forhånd, derefter strøm, plads og folk |
| Data og regler | Hos udbyderen, på udbyderens kontraktvilkår | Følsomme data hos jer selv, resten i cloud | I jeres hænder, med alle sikkerhedsforpligtelserne |
| Bemanding | En, der har ansvaret for adgange, indstillinger og regningen | Kompetencer til to miljøer | Et team til opdateringer, backup og overvågning |
| Hastighed | Hurtig start, kapacitet efter behov | Hurtig i cloud-delen | Langsommere, mere kapacitet kræver ny hardware |
| Risiko | En regning, der vokser ubemærket, afhængighed af én udbyder | Forbindelsen og to miljøer, der skal sikres | En server, som ingen opdaterer, ingen på vagt |
| Vejen ud | Ingen skiftegebyrer fra den 12. januar 2027, selve flytningen er stadig et stykke arbejde | Hver del forlades på sine egne vilkår | En migrering og hardware, der afskrives før tid |
Hvad taler for og imod hver mulighed?
Hver liste dækker pris, data, arbejde, hastighed og afhængighed.
Offentlig cloud
Fordele
Ulemper
- Ifølge et skøn koster det i stor skala to til tre gange så meget som at drive det selv.4
- Data ligger hos udbyderen, under den jurisdiktion, som udbyderen skal oplyse på sit website.1
- Nogen skal stadig have ansvaret for adgange, indstillinger og regningen.
- Priser og tjenester ændres efter udbyderens tidsplan.
- En udbyders egne tjenester gør det sværere at skifte væk.
Hybrid cloud
Fordele
Ulemper
- I betaler for begge dele, og når en cloud bruges parallelt med en anden, kan data, der flyttes ud, stadig faktureres til kostpris.1
- Data, der flyttes mellem delene, skal beskyttes.
- To miljøer, der skal sikres og tages backup af.
- En ændring på tværs af begge kræver, at begge er klar.
- Forbindelsen er endnu en ting, der kan svigte.
Egne servere
Fordele
Ulemper
- Hardware betales på forhånd og skal udskiftes senere.
- Alt sikkerhedsarbejdet ligger hos jer, helt ned til testede gendannelser.
- Nogen skal opdatere og reparere, også om natten.
- Mere kapacitet betyder mere hardware.
- I er afhængige af de få, der kender opsætningen.
Hvad koster hver mulighed?
Omkostninger
Offentlig cloud. Ved start lidt ud over selve opsætningen. I drift leje, der vokser med forbruget. Ved exit arbejdet med at flytte. Fra den 12. januar 2027 må udbydere ikke opkræve skiftegebyrer, heller ikke for at flytte data ud (dataudtræk). Indtil da højst deres egne omkostninger.1 Almindelige tjenestegebyrer og sanktioner ved førtidig opsigelse er ikke omfattet, så læs kontrakten.1
Egne servere. Ved start hardware og et rum med strøm og køling, eller et lejet rack. I drift strøm, plads, udskiftning og frem for alt folk. Ved exit en migrering og hardware, der afskrives før tid.
Hybrid cloud. Begge dele, hver for sin del, plus forbindelsen imellem dem.
Hvad offentliggjorte eksempler viser. 37signals, en amerikansk softwarevirksomhed, brugte 3,2 mio. USD på cloud i 2022 og betalte samtidig allerede omkring 60.000 USD om måneden for racks i to lejede datacentre.5 Virksomheden flyttede sine applikationer til egen hardware i 2023, købt for omkring 700.000 USD, og dens cloudregning faldt til 1,3 mio. USD i 2024, mens fillagringen endnu ikke var flyttet.6 Den forventer at spare et godt stykke over 10 mio. USD over fem år, med det samme team.6 comma.ai, som træner modeller til bilkørsel, anslår, at dens eget datacenter kostede omkring 5 mio. USD mod 25 mio. USD eller mere i cloud.7
Begge har store, stabile belastninger. Eksperter citeret af Andreessen Horowitz i 2021 satte prisen for sådanne belastninger uden for cloud til en tredjedel til halvdelen af prisen i cloud, for store softwarevirksomheder.4 Jeres eget tal afhænger af, hvor stabil og stor belastningen er, og om I allerede betaler folk, der driver servere.
Hvor krævende er hver mulighed?
Kompleksitet
Én skala, lav, middel eller høj.
| Offentlig cloud | Hybrid cloud | Egne servere | |
|---|---|---|---|
| Folk og kompetencer | Middel. Ingen hardware, men adgange og udgifter skal have en ejer | Høj. To miljøer og forbindelsen | Høj. Opdateringer, backup, overvågning, reparationer |
| Tid til en fungerende løsning | Lav. En standardopsætning er hurtigt i gang | Middel. Den lokale del venter på hardware | Middel. Hardwaren kommer først |
| Hvad der kan gå galt | Middel. En forkert indstilling eksponerer data, udgifterne sniger sig op | Høj. Forbindelsen svigter, data sendes ubeskyttet | Middel. Glemte opdateringer, et nedbrud uden nogen på vagt |
comma.ai oplyser, at et par ingeniører og teknikere har bygget og vedligeholder virksomhedens datacenter.7
Hvornår er den offentlige cloud det rigtige valg?
Når belastningen skifter med sæsonen eller væksten, når der er få IT-folk, eller når I hurtigt skal i gang. Til e-mail og kontorarbejde er lejet software som regel det ærlige svar. Andreessen Horowitz kalder cloud det oplagte valg til et nyt projekt.4 For mange små virksomheder er det det rette sted for de fleste systemer.
Hvornår er en hybrid cloud det rigtige valg?
Når jeres systemer har forskellige behov. Et stabilt, tungt system eller et system med følsomme data bliver på jeres servere, mens websitet og nye projekter kører i cloud. Andreessen Horowitz fandt, at selv de virksomheder, der var mest fast besluttet på at forlade cloud, beholdt 10 til 30 % eller mere af deres arbejde dér.4
Hvornår er egne servere det rigtige valg?
Når belastningen er stabil og stor, når en lov, en tilsynsmyndighed eller en kunde vil have data under jeres direkte kontrol, og når I har folk eller en leverandør til at drive serverne. De offentliggjorte besparelser kom i en skala, som mange virksomheder aldrig når.467
Hvordan beslutter I, trin for trin?
Trin for trin til beslutningen
- Er belastningen stabil eller skiftende? Skiftende peger mod cloud, stabil og stor mod at regne på egne servere.
- Skal data blive i jeres hænder, eller blot i EU? I jeres hænder peger mod egne servere eller en hybrid, blot i EU ofte mod en cloudregion i EU.
- Har I folk, der driver servere, og vil I beholde dem? Hvis ikke, cloud eller egne servere drevet af en leverandør.
- Hvad koster fem år med hver løsning, når hardware, strøm, plads og folk holdes op mod leje?
- Hvordan ville I komme ud? For cloud skal I læse vilkårene for skift og listen over de data, I kan tage med, som kontrakten skal indeholde.1 For egne servere skal I have backup og dokumentation, som en anden leverandør kan bruge.
- Anbefalingen. En skiftende belastning eller ingen IT-folk, den offentlige cloud. En stabil, tung belastning, strenge regler og et IT-team, egne servere. Blandede svar, en hybrid, system for system.
Hvad bør I have svar på, før I beslutter jer?
Før I beslutter jer
- Hvilke systemer driver vi, og hvor tung og stabil er belastningen på hvert af dem?
- Hvilke data er personoplysninger, fortrolige eller bundet af en kundekontrakt?
- Gælder NIS2 for os, og hvad kræver det af vores leverandører?9
- Hvem driver vores systemer i dag, og hvad siger kontrakterne om exit?
- Hvor mange data kan vi tåle at miste, og hvor længe kan hvert system være nede?
- Hvad er exitplanen for hvert system, med backup i vores egne hænder?
Hvad tager virksomheder typisk fejl af?
- De flytter et system uændret til cloud og betaler mere.
- De beholder servere, som ingen opdaterer.
- De sammenligner en cloudregning med hardwaren alene og glemmer folk, strøm og plads.
- De bygger på én udbyders egne tjenester uden en vej ud. Udbydere skal oplyse, når et skift ville være meget komplekst eller dyrt.1
- De træffer én beslutning for alle systemer.
Hvad det betyder for en virksomhed i Europa
Efter dataforordningen (Data Act), som har fundet anvendelse siden den 12. september 2025, kan cloudkunder flytte til en anden udbyder eller til egne servere med en opsigelsesfrist på højst to måneder og en overgangsperiode på normalt 30 dage.110 Skiftegebyrerne ophører den 12. januar 2027.1 For tjenester, der er bygget til én kunde og ikke udbydes bredt, må der stadig tages betaling.1 I november 2025 foreslog Kommissionen yderligere undtagelser for små og mellemstore udbydere og for skræddersyede tjenester på kontrakter fra før september 2025. Da dette blev skrevet, var det stadig et forslag.1112 Databeskyttelsesforordningen (GDPR) tillader kun, at personoplysninger forlader EØS efter forordningens regler om overførsel.8 NIS2 kræver, at virksomheder, der er omfattet, styrer sikkerheden hos deres leverandører og planlægger backup og gendannelse.9
I Danmark
NIS2 gennemføres i hvert land ved en national lov, som fastlægger pligterne over for leverandører og udpeger myndigheden.9 I Danmark er det lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, NIS 2-loven, som trådte i kraft den 1. juli 2025.13
Leverandører. NIS 2-loven gentager direktivets krav om forsyningskædesikkerhed.13 En virksomhed, der er omfattet af loven, skal derfor tage højde for sikkerheden i sin forsyningskæde og vurdere hver direkte leverandørs sårbarheder, kvaliteten af dens produkter og dens sikkerhedspraksis.9
Myndigheder. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) er kompetent myndighed sammen med sektormyndighederne, som hver fører tilsyn i deres egen sektor.13 Spørgsmål om, hvordan loven gælder for jeres virksomhed, kan rettes til SAMSIK eller jeres sektormyndighed.
Hvor mange virksomheder bruger cloud. I 2026 købte 70 % af de danske virksomheder med ti eller flere ansatte cloudtjenester, ifølge Danmarks Statistik.14
Næste skridt
Hvis det kan være en hjælp, gennemgår vi gerne jeres systemer med jer på et møde og ser på, hvor hvert system bedst kan køre, og hvad det vil koste over fem år. Vi bygger skræddersyede forretningssystemer og applikationer til cloud, hybrid cloud eller jeres eget datacenter, så svaret følger jeres systemer.
Kilder
- 1. Regulation (EU) 2023/2854 (Data Act), Articles 2, 23, 25, 28 to 31, 34 and 50, Official Journal of the EU. Læst den 17. november 2026
- 2. NIST, Special Publication 800-145, The NIST Definition of Cloud Computing, September 2011. Læst den 17. november 2026
- 3. Eurostat, Cloud computing, statistics on the use by enterprises, 2025 data. Læst den 17. november 2026
- 4. Andreessen Horowitz, Sarah Wang and Martin Casado, The Cost of Cloud, a Trillion Dollar Paradox, 27 May 2021. Læst den 17. november 2026
- 5. 37signals, David Heinemeier Hansson, We stand to save $7m over five years from our cloud exit, 21 February 2023. Læst den 17. november 2026
- 6. 37signals, David Heinemeier Hansson, Our cloud-exit savings will now top ten million over five years, 17 October 2024. Læst den 17. november 2026
- 7. comma.ai, Harald Schäfer, Owning a $5M data center, 3 February 2026. Læst den 17. november 2026
- 8. Regulation (EU) 2016/679 (GDPR), Articles 44 and 45, Official Journal of the EU. Læst den 17. november 2026
- 9. Directive (EU) 2022/2555 (NIS2), Articles 21 and 41, Official Journal of the EU. Læst den 17. november 2026
- 10. European Commission, Data Act explained. Læst den 17. november 2026
- 11. European Commission, Digital package, general questions. Læst den 17. november 2026
- 12. European Commission, Simpler digital rules to help EU businesses grow, 19 November 2025. Læst den 17. november 2026
- 13. Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven), Retsinformation, §§ 6, 12 and 33. Læst den 17. november 2026
- 14. Danmarks Statistik, Statistikbanken ITAV27, enterprises' use of cloud computing, updated 15 September 2026. Læst den 17. november 2026
Ændringslog
- Offentliggjort.