NIS2 og hvad en auditor vil se
NIS2 gælder for mellemstore og store virksomheder i de opregnede sektorer, og en auditor vil se, at jeres systemer viser, hvem der har adgang, hvad der registreres, og hvordan hændelser rapporteres.
- Udgivet
- Opdateret
- Læsetid
- 8 min. læsning
- Redaktør
- David Lahuta
Kort fortalt
NIS2 gælder for mellemstore og store virksomheder i 18 opregnede sektorer, fra energi og sundhed til fremstilling, fødevarer og digitale tjenester, og for enkelte andre uanset størrelse.13 Gælder det for jer, skal ledelsen godkende sikkerhedsforanstaltningerne, og den kan holdes ansvarlig for dem.1 Jeres systemer skal kunne vise, hvem der har adgang til hvad, hvad der skete og hvornår, og at en hændelse kan rapporteres inden for 24 timer.1 Jeres leverandører hører med. Direktivet kræver, at I vurderer deres sikkerhedspraksis, herunder hvordan de udvikler software.1 I Danmark gennemføres direktivet af NIS 2-loven, lov nr. 434 af 6. maj 2025, som trådte i kraft den 1. juli 2025.6
Gælder NIS2 for os?
To spørgsmål afgør det, jeres sektor og jeres størrelse.
Først sektoren. Direktivet opregner 18 sektorer i to bilag.1 Bilag I omfatter sektorer af særligt kritisk betydning, fx energi, transport, bankvirksomhed, sundhed, drikkevand, digital infrastruktur, forvaltning af IKT-tjenester mellem virksomheder, offentlig forvaltning og rummet.1 Bilag II omfatter andre kritiske sektorer, fx post- og kurertjenester, affaldshåndtering, kemikalier, fødevarer, fremstilling, digitale udbydere og forskning.1 Fremstilling betyder her bestemte brancher, blandt andet medicinsk udstyr, computere og elektroniske produkter, elektrisk udstyr, maskiner, motorkøretøjer og andre transportmidler.1
Dernæst størrelsen. Direktivet gælder for enheder i disse sektorer, som er mellemstore eller større efter EU's definition af små og mellemstore virksomheder.1 Efter den definition har en lille virksomhed under 50 ansatte og en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR.2 En mellemstor virksomhed har under 250 ansatte og en omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet balance på højst 43 mio. EUR.2 Efter vores vurdering er en virksomhed i en opregnet sektor med 50 ansatte eller flere, eller med både omsætning og balance over 10 mio. EUR, derfor som regel omfattet. Små virksomheder og mikrovirksomheder er det som regel ikke. Partnervirksomheder og tilknyttede virksomheder tæller med i størrelsen, så en lille virksomhed i en større koncern bør regne efter.2
Nogle enheder er omfattet uanset størrelse. Det gælder fx udbydere af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, tillidstjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer og den eneste udbyder i en medlemsstat af en tjeneste, der er væsentlig for samfundet.1
De omfattede deles i to grupper. Væsentlige enheder er først og fremmest de store virksomheder i sektorerne i bilag I.1 Vigtige enheder er de øvrige omfattede.1 Pligterne er de samme, tilsynet er forskelligt.
Hvad kræver reglerne af jeres systemer, sagt enkelt?
Kernen er artikel 21. Omfattede virksomheder skal træffe passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene for de systemer, som deres forretning kører på.1 Forholdsmæssige betyder, at indsatsen afhænger af virksomhedens risikoeksponering, dens størrelse og hvor alvorlige hændelser sandsynligvis vil være.1 Artiklen nævner derefter mindst ti områder.1 Tabellen forklarer dem i almindelige ord, ved siden af det, et system skal kunne vise.
| Pligt i artikel 21 | Det, jeres systemer skal kunne vise |
|---|---|
| Risikoanalyse og sikkerhedspolitikker | En skriftlig politik, godkendt af ledelsen, og en liste over de risici, I har fundet |
| Håndtering af hændelser | At en hændelse bliver opdaget, tidspunktet registreret og håndteringen skrevet ned |
| Driftskontinuitet, backup, reetablering efter katastrofer | At der findes backup, og at gendannelse er testet |
| Forsyningskædesikkerhed | En liste over leverandører og hvad hver kontrakt siger om sikkerhed |
| Sikker anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse, med håndtering af sårbarheder | Hvordan sikkerhedshuller findes, rettes og registreres, og hvem der godkendte hver ændring |
| Kontrol af, at foranstaltningerne virker | Resultater af test, gennemgange og audits |
| Grundlæggende cyberhygiejne og uddannelse | Hvem der er uddannet, og hvornår |
| Kryptografi og, hvor det er relevant, kryptering | Hvilke data der er krypteret, og hvordan nøglerne opbevares |
| Personalesikkerhed, adgangskontrol, forvaltning af aktiver | Hvem der har adgang til hvad, hvem der gav den, og en liste over systemer og data |
| Multifaktorautentificering og sikret kommunikation | Hvilke logins der kræver et ekstra trin, fx en kode på telefonen |
Dertil kommer to pligter. For det første skal ledelsesorganet godkende foranstaltningerne og føre tilsyn med dem, og det kan gøres ansvarligt for overtrædelser.1 Dets medlemmer skal også følge kurser.1 Kommissionen kalder det topledelsens ansvar.3
For det andet skal en væsentlig hændelse rapporteres i flere trin til det nationale beredskab for IT-sikkerhedshændelser (CSIRT) eller til den kompetente myndighed.1 En tidlig varsling sendes inden for 24 timer efter at virksomheden er blevet opmærksom på hændelsen, en hændelsesunderretning inden for 72 timer og en endelig rapport senest en måned efter underretningen.1 En hændelse er væsentlig, hvis den har forårsaget eller kan forårsage alvorlige driftsforstyrrelser eller økonomiske tab eller betydelig skade for andre.1 I praksis holder 24-timersfristen kun, hvis jeres systemer registrerer, hvornår noget usædvanligt skete, og hvem der opdagede det.
En nyttig måde at ordne arbejdet på er NIST Cybersecurity Framework 2.0, en vejledning fra det amerikanske standardiseringsinstitut National Institute of Standards and Technology, som alle organisationer kan bruge uanset størrelse og sektor.5 Den samler sikkerhedsresultater i seks funktioner, styring, identifikation, beskyttelse, detektion, respons og genopretning.5 Den erstatter ikke direktivet, men dens seks funktioner dækker det samme område som tabellen ovenfor.
Hvad skal I spørge en softwareleverandør om?
Direktivet behandler leverandører som en del af jeres egen sikkerhed. Forsyningskædesikkerhed omfatter forholdet til jeres direkte leverandører og tjenesteudbydere.1 Når I vælger foranstaltningerne, skal I tage hensyn til hver leverandørs sårbarheder og til kvaliteten af dens produkter og sikkerhedspraksis, herunder dens procedurer for sikker udvikling.1
ENISA, EU's agentur for cybersikkerhed, har udgivet en teknisk vejledning, der viser, hvordan det ser ud i praksis.4 Den er skrevet til enhederne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690, fx udbydere af cloudtjenester, datacentertjenester, administrerede tjenester og onlinemarkedspladser.4 For dem skal kontrakter med leverandører, hvor det er relevant, dække punkterne nedenfor.4 Andre virksomheder er ikke bundet af listen, men den er en god liste med spørgsmål til enhver leverandør af et system, I er afhængige af.
- Hvilke sikkerhedskrav forpligter leverandøren sig til i kontrakten?4
- Underretter leverandøren jer uden unødigt ophold om en hændelse, der bringer jeres systemer i fare?4
- Har I ret til at auditere leverandøren eller til at få dens auditrapporter?4
- Håndterer leverandøren de sårbarheder, der bringer jeres systemer i fare?4
- Må leverandøren bruge underleverandører, og i så fald med de samme sikkerhedskrav?4
- Hvad sker der med jeres data, når kontrakten ophører?4
Stil også et par spørgsmål om selve softwaren. Kan den vise, hvem der har adgang til hvad, og hvem der har ændret den? Fører den en log over, hvem der gjorde hvad, som ingen ubemærket kan ændre? Hvor hurtigt bliver et kendt sikkerhedshul lukket, og hvem bekræfter det? Kan I få jeres data og loggen med jer?
Hvad vil en auditor se på selve dagen?
Dokumentation, ikke hensigter. Direktivet giver myndighederne beføjelse til at kræve dokumenterede sikkerhedspolitikker, adgang til data og dokumenter og dokumentation for, at politikkerne gennemføres, fx resultaterne af sikkerhedsaudits og den underliggende dokumentation.1
Hvor ofte det sker, afhænger af, hvilken gruppe I hører til. Væsentlige enheder kan blive underlagt regelmæssige og målrettede sikkerhedsaudits, inspektioner på stedet og stikprøvekontroller.1 Vigtige enheder er underlagt efterfølgende tilsyn, når der er dokumentation for eller tegn på, at de muligvis ikke overholder reglerne.1 Udgiften til en målrettet audit udført af et uafhængigt organ betales som hovedregel af den virksomhed, der auditeres.1
ENISA's vejledning giver eksempler på dokumentation for hvert krav.4 For adgangsrettigheder er det fx klare definitioner af brugerroller, et centralt register over al tildelt adgang med datoer for ændringer, godkendte adgangsanmodninger, periodiske gennemgange af adgang og logs over hver ændring af adgangsrettigheder med tidsstempel og brugernavn.4 For logning er det fx logindstillingerne, eksempler fra logfilerne og sikring af selve loggene.4 ENISA understreger, at listen er vejledende, og at de nationale myndigheder bestemmer, hvor strengt der føres tilsyn.4
Heraf følger en praktisk tjekliste til dagen.
- Sikkerhedspolitikken med datoen for ledelsens godkendelse.
- En liste over jeres systemer og data, og hvem der ejer hvert enkelt.
- For hvert vigtigt system listen over, hvem der har adgang, og den seneste gennemgang af den.
- Log over logins, ændringer og administrative handlinger, gemt så de ikke kan ændres.
- Hændelsesproceduren og registreringen af den seneste hændelse eller øvelse.
- Den seneste test af gendannelse fra backup.
- Listen over leverandører med sikkerhedsvilkårene i hver kontrakt.
- Dokumentation for ledelsens og medarbejdernes uddannelse.
Hvad skal I gøre først?
Afklar først, om I er omfattet, for alt andet følger af det.
- Hold jeres sektor op mod de to bilag og jeres størrelse op mod EU's definition.12 Tjek derefter NIS 2-loven, registreringen og fristerne, som beskrevet nedenfor.
- Lav en liste over de systemer, forretningen ikke kan undvære, og leverandørerne bag hvert enkelt.
- Gå tjeklisten ovenfor igennem for hvert af disse systemer. Notér, hvad systemet kan vise i dag, og hvad det ikke kan.
- Øv de første 24 timer af en hændelse, fra den opdages til den tidlige varsling.1
- Forelæg resultaterne for ledelsen til godkendelse, da direktivet gør den ansvarlig.1
Hullerne fra trin 3 er som regel konkrete, fx et system uden registrering af, hvem der ændrede hvad, og de kan lukkes.
Den 20. januar 2026 foreslog Kommissionen målrettede ændringer af NIS2 for at gøre direktivet klarere og enklere.3 Da guiden blev skrevet, omtalte Kommissionens side dem som et forslag, så guiden følger direktivet, som det gælder i dag.
I Danmark
NIS2 gennemføres i hvert land ved en national lov, som skulle være på plads i oktober 2024.13 I Danmark er det lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, NIS 2-loven, som trådte i kraft den 1. juli 2025.6 Loven bruger direktivets begreber væsentlige enheder, vigtige enheder og tidlig varsling, og størrelsen vurderes efter EU's definition.6 Ledelsen skal godkende og føre tilsyn med foranstaltningerne.6
Registrering. Enheder, der var omfattet ved lovens start, skulle registrere sig senest den 1. oktober 2025. Nye enheder registrerer sig inden for to uger, og ændringer meldes inden for to uger.6 Registreringen sker digitalt via selvbetjeningsløsningen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) på Virk.dk med MitID.7
Myndigheder. SAMSIK har den overordnede rolle, og sektormyndighederne fører tilsyn.7 SAMSIK fører fx tilsyn med virksomheder inden for kemikalier, elektronik, elektrisk udstyr, maskiner og køretøjer, Sundhedsdatastyrelsen med sundhed og medicinsk udstyr, Digitaliseringsstyrelsen med cloud, datacentre og administrerede tjenester og Fødevarestyrelsen med fødevarer.7 Opgaven som national CSIRT varetages af Forsvarets Efterretningstjeneste.8 Virksomheder under de særlige love for energi- og telesektoren og visse finansielle virksomheder er undtaget fra NIS 2-loven, så de bør spørge deres sektormyndighed.6
Tilsyn og rapportering. Hos væsentlige enheder kan myndigheden uden retskendelse foretage kontrol på stedet samt regelmæssige og målrettede sikkerhedsaudits.6 Hændelser rapporteres i de samme trin og frister som efter direktivet.6
Bøder. Direktivet kræver, at de maksimale bøder er mindst 10 mio. EUR eller 2 % af omsætningen for væsentlige enheder og 7 mio. EUR eller 1,4 % for vigtige enheder.1 Den danske lov har i stedet kun bødestraf, som domstolene udmåler, og også selskaber kan straffes. Loven fastsætter intet maksimumbeløb.6
Vi har ikke kunnet bekræfte, om loven er ændret efter august 2025. Det kan SAMSIK svare på.
Næste skridt
Hvis det kan være til hjælp, gennemgår vi gerne et af jeres systemer sammen med jer på et møde og ser på, hvad det kan vise en auditor i dag, og hvad det mangler. Vi bygger skræddersyede forretningssystemer og applikationer med adgangsstyring, log over, hvem der har gjort hvad, og dokumentation indbygget fra starten, så de er klar til audit. Certificeringen er auditorens afgørelse. Vi leverer softwaren og evidensen.
Kilder
- 1. Directive (EU) 2022/2555 (NIS2), Articles 2, 3, 20, 21, 23, 32 to 34 and Annexes I and II, EUR-Lex. Læst den 17. november 2026
- 2. Commission Recommendation 2003/361/EC on the definition of micro, small and medium-sized enterprises, Annex Article 2, EUR-Lex. Læst den 17. november 2026
- 3. European Commission, NIS2 Directive, securing network and information systems. Læst den 17. november 2026
- 4. ENISA, NIS2 Technical Implementation Guidance, June 2025, version 1.0. Læst den 17. november 2026
- 5. NIST, The NIST Cybersecurity Framework (CSF) 2.0, CSWP 29, 26 February 2024. Læst den 17. november 2026
- 6. Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven), Retsinformation. Læst den 17. november 2026
- 7. Bekendtgørelse nr. 620 af 2. juni 2025 om udpegning af kompetente myndigheder og digital kommunikation omfattet af NIS 2-loven, Retsinformation. Læst den 17. november 2026
- 8. Styrelsen for Samfundssikkerhed, Spørgsmål og svar om NIS 2. Læst den 17. november 2026
Ændringslog
- Offentliggjort.