Spring til indhold
Disruptive Lab

Guide Europæiske regler

Kan en fremmed stat få fat i jeres EU-data?

Hvor jeres data ligger, betyder mindre end hvem der kontrollerer dem, og GDPR og dataforordningen viser, hvad I skal spørge om, og hvad der skal stå i kontrakten.

Udgivet
Opdateret
Læsetid
7 min. læsning
Redaktør
David Lahuta

Kort fortalt

Et datacenter i Europa afgør ikke alene, hvem der kan pålægges at udlevere jeres data. Efter amerikansk ret omfatter et påbud til en udbyder af kommunikations- eller cloudtjenester de data, udbyderen har i sin besiddelse, varetægt eller under sin kontrol, uanset hvor de er lagret.3 EU-retten har sit eget svar. GDPR (databeskyttelsesforordningen) anerkender kun en udenlandsk domstols dom eller en udenlandsk myndigheds afgørelse om at udlevere personoplysninger, hvis den bygger på en international aftale, fx en traktat om gensidig retshjælp.2 Siden den 12. september 2025 gør dataforordningen (Data Act) det samme for andre data, som cloududbydere opbevarer i EU.5 Det giver data en retlig beskyttelse, men en udbyder kan stadig komme i klemme mellem to retssystemer.4 Det, der skal afklares, er derfor, hvem der kontrollerer jeres data, efter hvilken ret, og hvad kontrakten siger, når et påbud kommer.

Hvad besluttede Frankrig, og hvorfor?

Den 26. januar 2026 meddelte den franske regering, at Visio, et mødeværktøj udviklet af statens tværministerielle digitaliseringsdirektorat DINUM, skal udrulles til alle statslige myndigheder senest i 2027.1 Det skal være det eneste værktøj til videomøder for statens ansatte.1

Regeringen begrundede beslutningen i sin egen pressemeddelelse. Målet er at stoppe brugen af løsninger fra lande uden for Europa og holde den offentlige elektroniske kommunikation sikker og fortrolig.1 Regeringen skrev, at en broget blanding af mødeværktøjer svækker datasikkerheden, skaber strategisk afhængighed af infrastruktur uden for Europa og øger omkostningerne.1 Visio hostes hos en udbyder med SecNumCloud, sikkerhedsmærket fra ANSSI, det franske nationale agentur for cybersikkerhed.1 Den ansvarlige minister sagde, at staten ikke kunne risikere, at dens videnskabelige udveksling, følsomme data og strategiske innovationer blev udsat for aktører uden for Europa.1

Det er én stats beslutning om dens egne myndigheder. Den fastsætter ingen regel for virksomheder. Men den stiller på statsniveau det samme spørgsmål, som mange direktører stiller om deres egne systemer.

Holder hosting i Europa en fremmed regering ude?

Ikke i sig selv. Hvor serverne står, er ét spørgsmål. Hvem der kontrollerer data, og hvilket lands ret den virksomhed er underlagt, er et andet.

CLOUD Act, en amerikansk lov fra marts 2018, tilføjede en kort bestemmelse til den amerikanske lovsamling (US Code). Den siger, at en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester eller tjenester til fjernbehandling af data (remote computing services) skal opfylde sine pligter efter amerikansk ret til at bevare, sikkerhedskopiere eller udlevere en kundes kommunikation og registreringer i sin besiddelse, varetægt eller kontrol, uanset om de befinder sig i eller uden for USA.3

Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse vurderede loven i 2019 for Europa-Parlamentet. Efter deres læsning giver den de amerikanske myndigheder ret til at kræve data, som en tjenesteudbyder under amerikansk jurisdiktion har lagret i udlandet.4 De pegede også på lovens grænser. Den gælder målrettede anmodninger i konkrete strafferetlige efterforskninger med processuelle garantier og giver ikke hjemmel til systematisk eller omfattende indsamling.4

To spørgsmål lod de stå åbne. Gælder loven for EU-virksomheder med en vis tilstedeværelse i USA? Og hvordan skal »kontrol« forstås for EU-datterselskaber af amerikanske virksomheder?4 Netop de spørgsmål er grunden til, at en køber bør spørge til udbyderens ejer og ikke kun til dens adresse.

Hvor jeres data ligger, og hvem der står for driften Hvad et påbud fra et land uden for EU kan udrette, som vi læser kilderne
Jeres egne servere, drevet af jeres egne folk Et påbud ville være rettet til jer, en EU-virksomhed, og anerkendes kun i EU gennem en international aftale2
En udbyder etableret i EU uden moderselskab eller tilstedeværelse uden for EU Det samme, udbyderen er underlagt EU-retten25
Et europæisk datacenter hos en udbyder under amerikansk jurisdiktion Påbuddet kan rettes direkte til udbyderen, uanset hvor data er lagret3; EU-retten anerkender ikke påbuddet uden en aftale, så udbyderen kommer i en lovkonflikt4
En EU-udbyder med kontor eller moderselskab i USA Et åbent spørgsmål efter de europæiske databeskyttelsesmyndigheders opfattelse4

Hvad siger GDPR?

GDPR gælder for behandling, der foretages som led i aktiviteterne hos en virksomhed etableret i EU, uanset om selve behandlingen finder sted i EU eller ej.2

Artikel 48 er reglen om udenlandske påbud. En dom afsagt af en domstol eller en afgørelse truffet af en administrativ myndighed i et land uden for EU, der kræver, at en dataansvarlig eller databehandler overfører eller videregiver personoplysninger, kan kun anerkendes eller håndhæves, hvis den bygger på en international aftale, fx en traktat om gensidig retshjælp, der er i kraft mellem det land og EU eller en medlemsstat.2 Forordningens betragtninger tilføjer, at ekstraterritorial anvendelse af sådanne udenlandske love kan være i strid med folkeretten.2

De europæiske databeskyttelsesmyndigheder drog den praktiske konsekvens. En anmodning fra en udenlandsk myndighed er ikke i sig selv et retsgrundlag for en overførsel.4 Hvor der findes en traktat om gensidig retshjælp, bør EU-virksomheder som udgangspunkt afvise direkte anmodninger og henvise myndigheden til traktaten.4 Mellem EU og USA har en sådan aftale været i kraft siden den 1. februar 2010.4 Deres konklusion var, at medmindre en kendelse efter CLOUD Act anerkendes gennem en international aftale, kan overførslens lovlighed ikke fastslås, bortset fra ekstraordinære tilfælde, hvor en persons vitale interesser står på spil.4

Fejl kan blive dyre. En overførsel af personoplysninger, der bryder GDPR's regler om overførsler, kan straffes med en bøde på op til 20 mio. EUR eller 4 % af den samlede globale årlige omsætning, alt efter hvad der er højest.2 Det er den klemme, myndighederne beskrev. En udbyder, der efterkommer det udenlandske påbud, kan overtræde EU-retten, og en udbyder, der nægter, risikerer sanktioner efter amerikansk ret.4

Hvad tilføjer dataforordningen for data, der ikke er personoplysninger?

GDPR dækker personoplysninger. Meget af det, en virksomhed opbevarer, er ikke personoplysninger, fx priser, produktdesign, produktionsdata og kontrakter mellem virksomheder. For disse data findes dataforordningen, som har fundet anvendelse siden den 12. september 2025.5

Dens regel om udenlandsk adgang gælder for udbydere af databehandlingstjenester. Forordningen definerer dem som tjenester, der giver on demand-netværksadgang til en fælles pulje af databehandlingsressourcer, i praksis cloud- og edgetjenester.56 Artikel 32 kræver fire ting af dem.

  1. Forhindre adgang. De skal træffe alle passende tekniske, organisatoriske og retlige foranstaltninger, herunder aftaler, for at forhindre udenlandske myndigheders adgang til andre data end personoplysninger, der er lagret i EU, hvis adgangen ville være i strid med EU-retten eller national ret.5
  2. Kun på grundlag af en aftale. En afgørelse fra en udenlandsk domstol eller myndighed om at udlevere sådanne data anerkendes kun, hvis den bygger på en international aftale.5
  3. Uden aftale kun på betingelser. Det udenlandske retssystem skal kræve et begrundet, proportionalt og specifikt påbud, og en domstol dér skal kunne prøve udbyderens indsigelse og tage hensyn til de interesser, EU-retten beskytter.5 Selv da udleverer udbyderen kun den mindst mulige mængde data.5
  4. Underrette kunden. Udbyderen skal underrette kunden om anmodningen, før den efterkommes, undtagen hvor anmodningen tjener retshåndhævelsesformål, og kun så længe det er nødvendigt.5

Artikel 28 tilføjer gennemsigtighed. Hver udbyder skal på sit websted offentliggøre, hvilken jurisdiktion infrastrukturen for hver af dens tjenester er underlagt, og en overordnet beskrivelse af dens foranstaltninger mod udenlandske myndigheders adgang, og dens kontrakter skal henvise til den side.5 Kommissionen sammenfatter formålet enkelt. Data, der ikke er personoplysninger, og som er lagret i EU, er beskyttet mod ulovlige anmodninger om adgang fra udenlandske regeringer.6

Hvad bør I spørge en udbyder om, og hvad skal stå i kontrakten?

Det meste kan I afklare skriftligt med jeres udbydere. Disse spørgsmål dækker det.

  • Hvilken virksomhed håndterer vores data, og hvilket lands ret gælder for den og for dens moderselskab?
  • Hvor lagres vores data, sikkerhedskopier og logfiler, og hvorfra kan supportmedarbejdere få adgang til dem?
  • Har udbyderen offentliggjort jurisdiktionen for hver tjeneste og sine foranstaltninger mod udenlandsk adgang, som dataforordningen kræver, og henviser kontrakten til den side?5
  • Står der i databehandleraftalen, at personoplysninger kun behandles efter vores dokumenterede instruks, også ved overførsler, medmindre EU-retten eller national ret kræver andet, og at udbyderen i så fald underretter os, før den handler, medmindre den pågældende ret forbyder det?2
  • Hvad siger kontrakten om, hvad der sker, når en udenlandsk myndighed beder om vores data? Først besked til os, en henvisning til den internationale aftale, en indsigelse, hvor loven tillader det, og kun de mindst mulige data.45
  • Hvem har nøglerne til vores krypterede data, udbyderen eller vi selv?
  • Hvilke af vores data er så følsomme, at de bør ligge hos en udbyder, der kun er underlagt EU-retten, eller på vores egne servere?

Hvad betyder det for jeres systemer?

Ikke alle systemer behøver at flytte. Begynd med et kort overblik over, hvad I opbevarer, i tre grupper. Personoplysninger om kunder og medarbejdere. Data, der ville skade jer i en konkurrents hænder, fx priser, produktdesign og kontraktvilkår. Og alt det øvrige. De to første grupper afgør, hvor jeres systemer bør køre, og hvilken udbyder der passer.

Se derefter på vejen ud. Også her hjælper dataforordningen, for fra den 12. januar 2027 må cloududbydere ikke længere opkræve skiftegebyrer, når kunder skifter til en anden udbyder.5 Et system, hvis data I kan eksportere fuldt ud, og som kan køre i en offentlig cloud, en hybrid cloud eller jeres eget datacenter, holder det valg åbent. Hvilken ret jeres udbydere er underlagt, kan så blive en beslutning, I selv træffer, frem for en, andre træffer for jer.

Næste skridt

Hvis det kan være til hjælp, mødes vi gerne kort og ser sammen på, hvor jeres data ligger i dag, hvilke udbydere der håndterer dem, og hvem der kunne pålægges at udlevere dem. Hvor et system ville være bedre placeret et andet sted, kan vi også se på, hvordan skræddersyede forretningssystemer og applikationer kan køre i en cloud, en hybrid cloud eller jeres eget datacenter. Hvad I gør med det bagefter, er helt jeres beslutning.

Skræddersyede forretningssystemer og applikationer

Kilder

  1. 1. DINUM, French interministerial digital directorate, Souveraineté numérique, l'État généralise Visio, sa solution de visioconférence sécurisée et souveraine à destination des agents publics, press release, 26 January 2026. Læst den 17. november 2026
  2. 2. EUR-Lex, Regulation (EU) 2016/679, General Data Protection Regulation, Official Journal L 119, 4 May 2016. Læst den 17. november 2026
  3. 3. United States Code, Title 18, Section 2713, Required preservation and disclosure of communications and records (added by the CLOUD Act, 23 March 2018), U.S. Government Publishing Office. Læst den 17. november 2026
  4. 4. European Data Protection Board and European Data Protection Supervisor, joint response to the LIBE Committee on the impact of the US CLOUD Act, with its annex, 10 July 2019. Læst den 17. november 2026
  5. 5. EUR-Lex, Regulation (EU) 2023/2854 on harmonised rules on fair access to and use of data (Data Act), Official Journal L, 22 December 2023. Læst den 17. november 2026
  6. 6. European Commission, Data Act explained. Læst den 17. november 2026

Ændringslog

  1. Offentliggjort.

Lad os tale om jeres projekt

Efterlad jeres kontaktoplysninger, så vender vi tilbage med et tidspunkt. Gratis og uforpligtende.

Med landekode, for eksempel +45.

Vi bruger kun jeres oplysninger til at svare jer. Privatlivspolitik

Beskyttet mod automatiske afsendere med Google reCAPTCHA. Googles privatlivspolitik (åbner i et nyt vindue) Googles servicevilkår (åbner i et nyt vindue)

Eller kontakt os direkte

Skriv til os office@disruptivelab.dev
Ring til os +420 777 702 032

Vores foretrukne kommunikationssprog er engelsk.

Alle kontaktoplysninger og adresser